Kan det betale sig at skifte alle vinduerne ud?

Det er bestemt ikke gratis at skifte vinduerne ud. Til gengæld kan nye vinduer, som holder bedre på varmen, resulterer i en lavere varmeregning. Derfor kan det godt betale sig at skifte vinduerne ud i gamle huse.  Jo ældre huset er, jo bedre kan det betale sig.

Vælger man samtidig at skifte til vedligeholdelsesfri vinduesrammer i plastik eller aluminium, undgår man udgifter til løbende vedligeholdelse. Rammer af træ skal have maling eller olie hvert andet eller tredje år for at beskytte træet mod slid og råd. Det tager lang tid at male vinduer, så hvis du betaler en maler for at klare arbejdet, kan det nemt løbe op.

Du kan formentlig også få håndværkerfradrag, hvis du får en fagmand som fx en tømrer til at skifte dine vinduer. Medfører de nye vinduer en energiforbedring, har du også mulighed for at få energitilskud.